BANNER UNIVERSAL MOTION PICTURES

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

 

CONFLICT MEDIATION ™

KONFLIKTMÆGLING ™  

NABOKRIG   ROD I FAMILIEN 

 

TV-programmet NABOKRIG og ROD I FAMILIEN blev skabt af BUMP Productions i samarbejde med advokat Filip Augustin Hansen, præsenteret for Metronome - Jan Lagermand Lundme, Metronome programchef / DR underholdningschef, samt til Julie Babunia Christiensen (Strix) og Michael Wurden (Nordiksfilm) - som et udkast til vidreudvikling, salg og produktion.

NABOKRIG udviklet og produceret af Danmarks Radio, vist på DR1.
ROD I FAMILIEN udviklet og produceret af Metronome Productions A/S, vist på DR1.

Original Titel: Conflict Mediation  Konfliktmægling.

 

ER DU I KONFLIKT MED NOGEN?

I KRIG MED NABO ... ?

Folk i konflikt med hinanden får

hjælp af en professionel mægler

til at finde en løsning...

 

Følgende links til Nabokrig programmet er blevet fjernet fra DRs hjemmeside

Nabokrig (1:3)... (28:32)

Nabokrig (2:3)... (28:51)

Nabokrig (3:3)... (28:10)

 

 

 

 

Rod i familien

Se clip på YouTube
Produceret af Metronome 

 


KONCEPT - IDEGRUNDLAG


Næsten alle har været eller er i konflikt med nogen om et eller andet. Mange tager bare længere tid om løse den, eller andre er for stolt til at vil få den løst.

Omkring Jultid hører man om alle former for familiestridiheder, om folk som ikke kan hold ud at være i nærheden af hinanden eller ikke har talt sammen i mange år.

Ikke kun teenagere men ofte også voksne har det nogen gang svært i hvordan de kan få løst en konflikt med deres nærmest, en nabo eller et familiemedlem.

Det er altid sjovt at se folk i TV som fortaler om deres konflikt, som man selv synes man ikke har eller har haft. Eller hvor tåbeligt det er, at folk kan bære nag mod hinanden for bare små og ugyldige ting.

Programmet kan virke inspirerende for alle i at lære hvordan de kan få løst eller finde en løsning på konflikter af forskellige former.

Cand.jur Filip Augustin Hansen har to års erfaring som konfliktmægler og er ansat som jurisdisk fuldmægtig i et statsamt. Han giver herunder en beskrivelse af, hvordan konfliktmægling bliver brugt i almindelighed til at hjælpe folk som er i konflikt med hinanden.

Konfliktmægling har eksisteret i Danmark siden i 90serne, og selvom den især bliver brugt i konflikter omkring forældremyndighed hos alle landets Statsamter, kan den også bruges i et tvprogram til at hjælpe folk i at løse konflikter af alle former, der er egnet til konfliktmægling, eksempelvis nabostridigheder, brødrer, søstrer eller konflikt bland søskende, to piger, der vil have den samme fyr eller konflikter på en arbejdsplads mm.

Ifølge Filip August Hansen har konfliktmægling været brugt i USA, Australien og flere europæiske lande gennem mange år og er blevet et populært alternativ både i erhvervskonflikter og til løsning af konflikter i privatlivet.

En konfliktmægling varer typisk 2 - 3 timer, men i et tvprogram vil den kunne redigeres ned til under 1 time, ved f.eks at forberede præsentationen af parternes syn på konflikten i nogle indlende optagelser (fase 1 og 2 nedenfor), optaget på forhånd, og henføre aftaledelen (fase 6 nedenfor) til efter hvert TV-show. I næste afsnit præsenterer sidste afsnits konfliktpar så deres indgåede aftaler og hvordan det er gået. Der kunne også tænkes andre muligheder.

 

HVAD ER

KONFLIKTMÆGLING?

Af cand.jur. & konfliktmægler, Advokat Filip Augustin Hansen.

Følgende er en kort beskrivelse af konfliktløsningsmodellen "Konfliktmægling".

 

FORMÅL MED KONFLIKTMÆGLING

Formålet med konfliktmægling er ganske enkelt at få to personer, der er i konflikt med hinanden, til at få afsluttet konflikten på en mindelig og konstuktiv måde.

Når man befinder sig midt i en konflikt, har man ofte mistet tilliden til den eller dem, man er på kant med. Måske har man næsten mistet troen på, at der kan findes en løsning på konflikten. Konfliktmægling er egent til at skabe et forløb, hvor modparten vil føle sig opmuntret til at være mere åben og mindre fjendtlig. Ved at gøre parterne til hovedpersonerne, flyttes diskussion fra fjendtlige markante standpunkter til en mere afslappet undersøgelse af hver parts behov og interesser og parternes fælles behov og interesser.

Omdrejningspunktet for mæglingsforløbet er det direkte møde mellem de to parter. Mæglerens rolle er at få parterne i dialog med hinanden. Gennem dialog opstår muligheden for at se nye veje og muligheder ud af konflikten og dermed i den fremtidige relation mellem de to parter...

Konfliktmægling giver mulighed for at få bekymring, vrede, angst m.v. frem, og derved bliver disse følelser naturlige og forholdet mellem parterne mindre spændt.

Konfliktmægling giver parterne en mulighed for at diskutere interesser, baggrund og behov bag de konkrete karv. Det viser sig ofte, at diskussion om behov, baggrund og interesser, i stedet for diskussion om krav, skaber mulighed for forligsløsninger.

Konfliktmægling er noget helt andet end jura, hvor det ofte handler om at få ret og vinde over den anden part. I stedet søger man via dialog at nå ind til kernen i konflikten, sålades at parterne kommer til at forstå hinandens bevæggrunde og få øje på deres egene andel. Mægler dømmer ikke rigtigt eller forkert i konflikten og træffer ingen afgørelser eller kommer med løsningsforslag, men hjælper parterne med selv at finde løsningerne. Konfliktmægling bygger på en tilgang til mennesker og konfliktet, der indebærer, at konflikten tilhører parterne, og at de derfor er de bedst egnede til at finde løsninger på konflikten. Ansvarlighed fremmer muligheden for holdbare løsninger. Mæglers rolle er at give de stridende parter en hjælpende hånd til at finde vejen frem til de gensidige aftaler.

 

HVORDAN FORGÅR EN KONFLIKT

MÆGLING?

En konfliktmægling forgår efter den såkaldte mediationsmetode. Det vil sige, at en mægler har ansvaret for mæglingsprocessen, mens parterne selv har ansvaret for resultatet.

Konfliktmæglingen forgår efter bestemte grundprincipper, der bl.a. omfatter:

  • En konflikt er hverken positiv eller negativ, og den kan føre frem til udvikling og forandring.

  • Respekt for begge parters opfattelse af konflikten.

  • Respekt for parternes vilje. Det er parterne, der definerer problemerne og konflikterne.

Et tovinder-principe - begge parter skal føle, at de får noget ud af mæglingen.

Det er parterne selv, der finder frem til løsninger på konflikten.

Det er frivilligt at deltage, og begge parter kan sige fra undervejs.

Mægleren er neutral og kender ikke sagen på forhånd.

Selve mæglingen forgår efter en særlig struktureret proces med følgende faser:

 

1. Velkomst

Mægleren sikrer sig, at parterne ved, hvad der skal ske, og at de har fælles ænske om at forsøge at løse konflikten. Mægleren ridser spilleregler op for mæglingen, fx at man lytter til hinanden uden at afbryde.

 

2.Parterne gør rede for konflikten

  • Parterne fortæller hver især deres oplevelse af konflikten. Mægleren hjælper, ved hjælp af uddybende spørgsmål, med at få historierne udfoldet, så både faktat, følelser, holdninger og behov står klart. På denne måde kommer parterne frem til at se hinandens synspunkter og situation i et nyt lys. I denne process er det blandt andet meningen, at hver part skal forsøge at foretage en "rejse" over til den anden side af bordet, dvs forsøge at se konflikten fra den anden parts synsvinkel. Ved at benytte særlige lytte- og spørgeteknikker styrker mægleren herefter forløbet hen imod næste punkt.
     

3. Parterne finder en fælles

problemformulering

Når parterne har fået fortalt at, hvad de synes er vigtit i forhold til konflikten, sammenfatter mægleren det og afgrænser problemet - hvad er parterne enige i, og hvad er de unige i? Dette munder ud i nogle temaer til videre undersøgelse. Nogle temaer vil være til forhandling, nogle vil være til fortsat dialog.

 

4. Parterne foreslår løsning på

problemet

Når dette er gjort, kommer parterne med løsningsforslag - så mange, de overhovedet kan komme i tanke om. Realistiske såvel som urealistiske - det handler om kreativ idéudvikling. Mægler tematiserer forslagene.

 

5. Parterne forhandler løsninger

Hvilke løsninger er gode, realistiske og holdbare? Mægleren tjekker, at løsningsforslagene tilgodeser parternes interesser og behov.

 

6. Parterne indgår en aftale

Mæglingsmødet slutter med en klar - måske skriftlig og moralsk bindende - aftale. Parterne laver evt. aftale om at mødes igen og tjekke, at det holder. En løsning er god, når begge parter oplever sig som vindere, når begge parters interesser og behov er tilgodeset, når der er flere omkostninger ved at bryde aftalen end ved at holde den og når parterne fremover kan have en god indbyrdes relation.


 

FULLCIRCLEBALL - New Team Sport - Another Bump-productions creation